OSLO GOSPEL CHOIR

THE MUSICAL – MESSIAH

DANMARKSPREMIERE
Lørdag d. 27. oktober 2018 kl. 19
Ikast-Brande Arena

Oslo Gospel Choir er et af Europas bedste gospelkor.

Koret gæster Ikast-Brande Arena med danmarkspremieren på musicalen - Messiah.

Tore W. Aas, dirigent af Oslo Gospel Choir, har skrevet musicalen Messiah, som beskriver Jesu liv, fra fødsel til himmelfart. Musicalen bliver fremført på engelsk.

”Dette er noget af det vigtigste, som jeg har skrevet – og som gospelkoret har fremført”, udtaler Tore.

Billetter

Billetter kan købes fra 6. april

Pris pr. billet
350 kr for gulvplads
300 kr for tribune plads


Ved køb af mere end 50 billetter kontakt gospelmusical@imherning.dk

Historie

 Oslo Gospel Choir blev opstartet i 1988 af Tore W. Aas, som fortsat er korets leder. Det store gennembrud kom efter en optræden i TV-programmet “LørDan”. Det var første gang et gospelkor blev vist i et ordinært underholdningsprogram på norsk TV. Studieværten Dan Børge Akerø var så begejstret, at han overværede samtlige prøver med koret før selve transmissionen.

Herefter fik koret travlt med koncerter og medvirken på andre norske indspilninger, og i 1989 udkom debutalbummet “Live” med Sissel Kyrkjebø som solist.

Siden har Oslo Gospel Choir udgivet 25 albums og medvirket på 20 andre indspilninger med såvel norske som internationale artister – heriblandt Stig Rossens juleplade “Julelys” fra 1998. Samlet har de solgt over 1.5 mio. albums.

Gospellegenden Andraé Crouch (USA) har sat sit præg på gospelkoret, idet han flere gange har fungeret som både solist og producer.

Oslo Gospel Choir har gennem årene bibeholdt den skandinaviske gospel sound og dannet forbillede for mange danske gospelkor.

Scenografien vil danne en flot ramme om de gribende musical- og gospelsange.

Oslo Gospel Choir og orkester vil skabe en stemningsfuld koncert, som folk godt kan begynde at glæde sig til.

Tid & Sted

Lørdag d. 27. oktober 2018 kl. 19
Dørene åbnes kl. 18.00

Ikast Brande Arena
Stadion Alle 2B
7430 Ikast

Arrangør:

Indre Mission i Herning